Kundeservice: 88202700

Batterier – Originale til alle mærker

Batterier til smartphones – Find nyt batteri til din mobil her

Når man taler om moderne smartphones, er batterier ofte et ”hot topic”. De fleste smartphones er efterhånden ret meget på niveau rent specifikationsmæssigt, men når det gælder batterier, er der stadig stor forskel på de enkelte mobilers batterikapacitet, - levetid og beskaffenhed.

Passer til




1 til 36 af 175 produkter
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
1 til 36 af 175 produkter
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Køb originale batterier til smartphones og mobiltelefoner hos os

Skal du have nyt batteri til din smartphone, kan du finde det her på siden. Vi sælger originale batterier til langt de fleste telefoner på markedet, og har med garanti også et nyt batteri til din smartphone, hvad enten du har iPhone, Samsung, Sony Xperia, HTC, Huawei eller en af de mange andre populære mobiler på markedet, kan du her finde nye batterier – selvfølgelig originale batterier, men også uoriginale, hvis du ikke har brug for, at der nødvendigvis skal stå Apple på dit nye iPhone 5 batteri, eksempelvis.

Hvilket batteri skal du vælge til din mobil?

Som du sikkert ved, er der stor forskel på hardwaren i diverse smartphones. Det betyder, at det ikke nødvendigvis – for ikke at sige sjældent – er de samme komponenter, der udgør ”motoren” i din telefon. Det gælder også for batterier. Så selvom du har en iPhone, skal du være sikker på hvilken model du har, for at få det rette batteri. Et iPhone 5 batteri er nemlig ikke det samme som et iPhone 6 batteri. Det samme gælder for diverse batterier til Samsung Galaxy serien og alle øvrige mærker for den sags skyld.

Er du i tvivl om hvilket batteri du skal have til din mobil?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du får det rigtige batteri til din smartphone, men hvis du er i tvivl om hvilken mobil du har, kan det jo være svært at sortere i vores store udvalg af batterier.

Heldigvis er vi til for at hjælpe, og vi har ret godt styr på de forskellige mobiler. Så hvis du ikke ved med sikkerhed hvilket batteri du skal bruge, så kontakt os og så finder vi dit nye batteri sammen.

Hvad betyder ”mAh” når vi taler om nyt batteri til smartphones?

mAh er en forkortelse for milliamperetimer, der er den måleenhed man bruger til at fastslå et batteris kraft, levetid og kapacitet. Jo flere mAh du har i dit batteri, desto længere kan det holde strøm. Og det er jo vigtigt nu om dage, at telefonen ikke løber tør for strøm midt på dagen, og er tvangsindlagt i en oplader flere gange dagligt. De bedste smartphonebatterier har pt en kapacitet på ca. 3600 mAh, hvilket er ret massivt. Det er dog typisk kun de store – såkaldte ”flagskibsmodeller” – der kan nå op i den liga. Men der er ingen tvivl om, at alle smartphone producenter arbejder på, at gøre deres batterier endnu mere kraftfulde og deres telefoner endnu mere energibesparende. Det siger sig selv, at hvis du kombinerer et kraftfuldt batteri med en telefon, der ikke kræver meget strøm, så kan batteriet holde meget længere og du slipper for at bekymre dig om opladninger på daglig basis.

Hvor længe kan et nyt batteri til en smartphone holde strøm?

Præcis hvor længe et nyt batteri kan holde strøm, er meget svært – for ikke at sige umuligt – at svare på. Det afhænger helt og holdent af brugen. Hvis du bruger din telefon til meget tunge opgaver som f.eks. at streame film og serier fra YouTube, HBO eller Netflix, vil du opleve at batteriet løber hurtigere tør end hvis du kun bruger mobilen til at ringe og skrive fra. Det er klart.

Du kan bruge mAh som en indikation af hvad du kan forvente af de nye batterier, men selv dette skal tages med et gran salt, da der kan være stor forskel på f.eks. iPhone batterier og Samsung batterier, ligesom forskellen igen kan variere meget fra Sony Xperia batterier til HTC- og Huawei batterier osv.

Det handler nemlig også om telefonens styresystem, og hvilke apps du har kørende. Nogle apps bruger anseligt mere batteri end andre, ligesom visse styresystemer ganske enkelt kræver mere batterikraft end andre, for at kunne levere den smartphoneoplevelse du skal have.

Få mest muligt ud af dit nye batteri

Uanset om du skal have nyt iPhone batteri, nyt Samsung batteri, batteri til din Sony Xperia, din HTC eller din Huawei mobil, kan du finde det her hos my-phoneshop.dk – men når du har fået dit nye batteri til din smartphone, er du sikkert også interesseret i, at det skal holde så længe som muligt. Dels så du ikke skal skifte batteri igen lige foreløbigt, men også så du er sikker på at din mobil kan holde strøm hele dagen – og gerne mere end det.

Vi giver her en kort guide med gode råd til hvordan du får mest ud af dit nye batteri.

Guide til bedre batterilevetid på dit nye smartphonebatteri

Wi-Fi burger meget batteri – Sluk Wi-Fi når du ikke skal bruge det

Wi-Fi er vidunderligt, men hvis din telefon konsekvent har aktiveret Wi-Fi, bruger den utrolig meget batteri på hele tiden at søge efter tilgængelige netværk. Sluk derfor for Wi-Fi når du ikke bruger det. Det sparer dig en del procenter på batteriet.

Sluk for Bluetooth og spar på batteriet

Når ikke du har brug for Bluetooth, er det en rigtig god idé at slukke for det, da Bluetooth bruger meget batteri når det er aktiveret.

Mindre lys bruger mindre batteri – Skru ned for lysstyrken og spar på strømmen

Moderne smartphones har utroligt lysstærke skærme, som er utroligt detaljerige og flotte at se på – men de bruger meget strøm. Du kan spare meget på batteriet ved at skrue ned for lysstyrken på din skærm.

Spar på batteriet ved at slukke for de apps, du ikke bruger

Apps er det, der gør en smartphone smart, men de kræver meget af dit batteri. Du kan spare rigtig meget batterikraft ved at slukke for de apps, du ikke bruger. Hvis ikke du slukker din app, men blot lader den køre i baggrunden, bruger den stadig meget strøm. Derfor: sluk dine apps, når du ikke bruger dem.

Varme dræber batteriet – undgå at lade telefonen ligge for varmt

Det anslås, at batterier til smartphones mister 10-20 % af deres kapacitet (batterilevetid) hvert år. Vil du sikre mindst mulig reduktion af batterikapaciteten, skal du undgå at opbevare din telefon på meget varme steder som f.eks. i direkte sollys eller i nærheden af varmeapparater. Sagen er nemlig den, at batteriet hurtigere mister sin saft og kraft, når det er varmt. Derfor bør du – også for telefonens overordnende velbefindendes skyld – undgå alt for meget varme.

Undgå at lade batteriet op hele tiden – vent til det er nødvendigt

Mange af os har for vane, at smide telefonen til opladning så snart det er muligt, men selvom du naturligvis gør det i den bedste tro, kan det være en sand bjørnetjeneste, der viser sig skadelig for dit batteri. Når batteriet lades, bliver det nemlig varmt, og hvis batteriet ”overlades”, vil det have samme effekt som at opbevare telefonen for varmt. I en artikel til ComputerWorld, skriver Per Jørgensen Møller, civilingeniør og batteriekspert, at det er en langt bedre ide, at begynde sin opladning, når batteriniveauet er på ca. 50 %, og stoppe opladningen, når batteriniveauet nærmer sig de 100 %. Det belaster batteriet mindre og får det dermed til at holde bedre - og længere.

Hvis du følger disse batteri-tips, vil du opleve at din smartphone pludselig kan holde strøm langt længere end hidtil.

Skift batteri i din smartphone, eller lad os skifte det for dig

Når du køber nyt batteri til din smartphone, er næste step at få det skiftet. Hvis ikke du selv har mod på at skifte batteri i din telefon, kan du lade os klare det for dig. Vi har professionelt værksted og bruger kun originale reservedele. Og så er vi også ret billige. F.eks. tilbyder vi at skifte dit iPhone 6 – eller dit iPhone 5 batteri for bare 500 kr.

Vores professionelle værksted hedder mobildoktoren.dk og du kan læse meget mere om skift af batteri samt alle de andre ting, vi kan fikse for dig, ved at klikke her.