Kundeservice: 88202700

Huawei batterier

Originale batterier til Huawei smartphones – Køb nyt batteri til din Huawei mobil her

Kinesiske Huawei har på rekordtid manifesteret deres position i markedet, som en af verdens førende og absolut mest eftertragtede mobiltelefonproducenter. Huawei mobilerne har især revolutioneret på mange af de tekniske specifikationer, hvilket har gjort Huawei til et meget populært mærke.

Her på siden kan vi hjælpe dig, hvis din Huawei mobil trænger til et nyt batteri. Se vores store udvalg af originale Huawei batterier her på siden, og få nyt liv og fornyet energi i din smartphone.

    Products

    (1)

    Products

    (1)

    Passer alle Huawei batterier til alle Huawei telefoner?

    Det korte svar er nej. Huawei har, ligesom alle andre mobilproducenter, forskellige batterier til deres forskellige modeller. For at finde ud af præcist hvilket batteri du skal have, er vi derfor nødt til at vide hvilken telefon, du har. Hvis ikke du selv er helt sikker på modellen, kan vi hjælpe dig med at fastslå det. Enten kan du ringe til os, eller du kan sende et billede af telefonen til vores dygtige team i kundeservice, og så vil de med deres indgående kendskab til de forskellige Huawei telefoner, kunne afgøre nøjagtigt hvilket batteri du skal have.

    Hvor lang batterilevetid har et nyt Huawei batteri?

    I og med, at batterierne er forskellige til de enkelte Huawei modeller, er deres beskaffenhed heller ikke identisk. Det er således svært at sige med fuldstændig nøjagtighed, hvor lang levetid et nyt Huawei batteri har. Det afhænger helt og holdent af hvilket batteri der konkret er tale om.

    Ydermere spiller din brug af telefonen naturligvis også en afgørende rolle i henhold til batteriets levetid. Som udgangspunkt kan/bør du kunne forvente en batterilevetid i et nyt batteri på 1½ - 2 dage, men det kommer meget an på, om du bruger din telefon til meget krævende opgaver som f.eks. at se film og videoer på Youtube eller lignende. Gør du det, vil dit batteri ikke holde ligeså længe, som hvis du bare bruger telefonen til at ringe og skrive med Det siger sig selv. Og det har også noget at sige hvor du bruger din mobil. Hvis du f.eks. er storforbruger af mobildata – altså bruger internetfunktioner uden at være tilsluttet Wi-Fi, så bruger du mere strøm end hvis du er tilsluttet et lokalt netværk. Som det gælder for alle smartphones – og dermed også diverse Huawei modeller – så bruger de konsekvent mere strøm, hvis du hele tiden skal søge efter tilgængelige Wi-Fi netværk. Derfor kan det være en god idé, at slukke sit Wi-Fi, hvis man befinder sig et sted, hvor der ikke er nogen tilgængelige netværk. Det kan spare din Huawei for at bruge en masse unødig strøm.

    Hvor meget kraft er der i et nyt Huawei batteri?

    Man måler kraften i alle batterier – også dem i Huawei mobiler – i det, der hedder milliampere-timer, eller ”mAh”. Hvor mange mAh et batteri har, er afgørende for hvor længe det kan holde strøm. Nogle batterier har mere kraft end andre, men overordnet set, er Huaweis batterier rigtig kraftfulde. F.eks. har vi et originalt Huawei Ascend Mate 7 batteri her i shoppen, der rummer intet mindre end 4100 mAh, hvilket er helt enestående og meget, meget højt for et batteri til en smartphone.

    Typisk ligger et smartphonebatteri på omkring en 1500-2500 mAh, hvilket bør være nok til ca. 1½ dag (alt afhængigt af hvordan og hvor meget, du bruger telefonen), så at Huawei har et batteri med mere end 4000 mAh er decideret imponerende.

    Der er dog en positiv i markedet der tyder på, at vi snart skal til at forholde os til langt mere kraftfulde batterier end tilfældet er i dag.

    Er det på tide at skifte batteri i min Huawei?

    Hvorvidt det er på tide for dig at skifte batteri i din Huawei, ved du bedst selv. Hvis du oplever, at du løber tør for strøm midt på dagen og du ikke kan kaste skylden på et ændret brugsmønster fra din egen side, så kunne det tyde på, at batteriet var modent for en udskiftning.

    Alle batterier – også dem i din smartphone – mister ca. 15 og nogle gange helt op mod 20 % af deres kapacitet om året. Det vil med andre ord sige, at hvis du er vant til, at din telefon kan holde strøm i 24 timer, kan den efter et år ”kun” holde knap 19 timer. Efter to år vil batteriet sandsynligvis være fladt efter bare en 15-16 timer. Faldet i kapaciteten skyldes, at batteriets celler stille og roligt mister effektiviteten i takt med at de oplades og bruges og så igen oplades og bruges.

    Vi kan skifte dit Huawei batteri

    Det kan være svært at skifte batteri i sin smartphone, hvis ikke man har prøvet det før, eller hvis man ikke har specialværktøj til rådighed. Det har vi. I vores professionelle værksted, Mobildoktoren.dk, har vi både værktøjet og erfaringen der sikrer, at dit batteri bliver skiftet hurtigt og korrekt – og billigt, for den sags skyld.

    Kontakt Mobildoktoren.dk for et tilbud på udskiftning af batteri i din smartphone, eller se vores prisliste, som du finder ved at klikke her.