Kundeservice: 88202700

Skærmbeskyttelse - Panserglas & Film

Her finder du skærmbeskyttelse til din telefon eller tablet. Brug vores smarte "passer til" filter for let at finde skærmbeskyttere til din enhed

Klik her hvis du kun vil se panserglas, eller klik her for kun at se skærmfilm

    Passer til




    1 til 36 af 685 produkter
    1 til 36 af 685 produkter

    Skærmbeskyttelse til smartphones og tables

    Det er en helt speciel følelse at pakke sin nye telefon eller tablet ud af salgsæsken, tænde den og fjerne den film der ligger over skærmen. Den helt rene uspolerede skærm med det klare billede indbyder bare til at blive rørt og komme i brug. Desværre går der sjældent lang tid inden de første småridser og fingeraftryk spolerer lidt af glæden. Med en skærmbeskyttelse i god kvalitet kan du holde skærmen ren og intakt i lang tid fremover, så du hele tiden kan nyde det klare uspolerede billede fra skærmen.

    Herover finder du vores store udvalg af skærmbeskyttelse til smartphones og tablets, og du kan let finde præcis den skærmbeskytter du skal bruge, ved hjælp af filter funktionen i toppen af siden. Vi tilføjer hele tiden nye produkter, og forsøger så vidt det er muligt at være klar med så mange forskellige typer, så snart en ny model telefon eller tablet kommer til salg i Danmark.

    Skærmbeskytter i forskellig kvalitet

    Udvalget af skærmbeskyttelse varierer fra model til model, da der bliver fremstillet mange til de mest populære modeller, som eks. Apple iPhone, iPad, og Samsung Galaxy Tab modellerne, lige som der også er ved at være et stort udvalg skærmbeskyttelse til de nye Nokia Lumia modeller. Og så er der modeller hvor der erfaringsmæssigt ikke er så stor efterspørgsel på beskyttelse af skærmen, typisk de billigste modeller, hvorfor udvalget her er mere begrænset. Men typisk har vi mindst én billig og én ”high-end” skærmbeskyttelse til hver model, så du har mulighed for at vælge den type du mest er til. Fælles for alle vores skærmbeskyttelser er dog at de skal gennemgå vores interne kvalitetskontrol, inden de bliver sat til salg her på shoppen. Dette er for at sikre at uanset pris så er kvaliteten i orden på det produkt du køber af os. Der er naturligvis kvalitetsforskel på den billigste og den dyreste skærmbeskyttelse, og det skal der også være, men når du handler hos os er du sikker på at skærmebeskyttelsen som minimum passer på telefonen, og at den er til at sætte på uden at du skal tilpasse den, at den ikke nedsætter berøringsfølsomheden på touchskærmen og at de alle har den nødvendige hårdhed i overfladen, der beskytter mod de typiske ridser.

    Præcisionsfremstillet til den enkelte model

    Alle skærmbeskyttelser er præcisionsfremstillet til den model de passer til. Dermed er du sikker på at filmen passer perfekt på telefonens skærm, og evt. bagside hvis du køber full body, og at der er udskæringer til blandt andet telefonens højttaler, frontkamera og eventuelle knapper, så du kan betjene telefonen uden at blive generet af beskyttelsesfilmen.

    Nedsætter ikke touchskærmens berøringsfølsomhed

    Udover at beskyttelsesfilmen skal beskytte din telefon mod ridser, og at den skal passe perfekt på enheden, er det også vigtigt at kvaliteten er i orden når det kommer til touchskærmens berøringsfølsomhed, da det ikke nytter noget at beskytte sin skærm, hvis dette samtidig betyder at det bliver besværligt at betjene telefonen. Alle beskyttelsesfilm i vores sortiment er fremstillet af anerkendte producenter, der har fuld fokus på dette. Derfor kan du roligt sætte skærmbeskyttelse på din telefon, velvidende at du kan betjene den lige så let som du plejer.

    Efterlader ingen spor og rester

    Uanset om du køber en billig eller dyr skærmbskyttelse, kan det ske at du har lyst til at tage den af igen på et tidspunkt. Her er det vigtigt at der ikke efterlades limrester eller andre tydelige spor på skærmen, og det kan du være sikker på når du køber din skærmbeskyttelse hos my-phoneshop.dk. Så hvis du på et tidspunkt ikke ønsker at beholde skærmbeskyttelsen på telefonen tager du den bare af, og så er den lige så ren og intakt som da du monterede.

    Forskellige typer skærmfilm

    Der er forskel på de forskellige typer skærmbeskyttelse, og det kan være svært at vide hvad man skal vælge, og hvad forskellen er på de enkelte typer. Som udgangspunkt kan du gå ud fra at hvis der er 2 eller flere skærmbeskyttelser i en pakke (2-pak eller 3-pak), så er det fordi du kan forvente at du for brug for dem. Og hvis der ikke er angivet noget styk antal er der kun 1 film i pakken, og dette er med stor sandsynlighed nok i hele telefonens levetid. De gode skærmbeskyttelser som eks. Invisible Shield, Copter, Panzer, Wrapsol og Otterbox har typisk en selvhelende effekt. Dette betyder at hvis der kommer små ridser i filmen vil den stille og roligt trække sig sammen, så ridserne forsvinder af sig selv. Derudover er der skærmbeskyttelser der også beskytter skærmen mod slag, blandt andet Copter Impact Protector og Guardex Shield. Med disse skærmbeskyttelser får du den absolut bedste beskyttelse af din skærm.

    Rengør skærmen grundigt inden montering

    De fleste skærmbeskyttelser er i dag meget lette at montere fejlfrit. Og når de er monteret korrekt vil de oftest være så diskrete, at du faktisk ikke lægger mærke til at de sidder beskyttende på skærmen. Det vigtigste du skal gøre for at få en flot og fejlfri montering (ud over at følge anvisningen), er at være meget grundig med rengøringen af skærmen inden du starter. Hvis der er støv eller fingeraftryk du ikke får fjernet, vil disse oftest være meget synlige når filmen er påført. Derfor bør du give dig god tid når du rengør skærmen. Det er også en god ide at du er meget grundig i kanterne og siderne, da det er her det er vigtigst at filmen sætter sig som den skal, så den ikke får løse ender og til sidst ender med at blive løs.