Kundeservice: 88202700

Sony / Sony Ericsson batterier

Originale batterier til Sony Xperia og Sony Ericsson – Køb nyt batteri til alle Sony smartphones her

Sony smartphones er kendt for deres sublime brugeroplevelse, mange fede features og deres gode batterilevetid. Sony er dog et relativt vidt begreb indenfor smartphones, da det både dækker over de gamle Sony Ericsson, de nyere Sony telefoner og de helt nye Xperia modeller. Uanset hvilken Sony telefon du har, har vi et batteri, der passer til.

Passer til




Products

(17)

Products

(17)

Hvilket batteri skal jeg have til min Sony Xperia?

Nøjagtigt hvilket batteri du skal have til din Sony mobil, afhænger naturligvis helt og holdent af hvilken model du har. Det siger næsten sig selv. Men det er måske ikke altid lige let, hvis ikke man går op i den slags, at vurdere om det er den ene eller anden Sony model, man ligger inde med og dermed hvilket batteri man skal have. Bare rolig – vi hjælper dig gerne. Vores dygtige team er dedikerede mobilnørder, og kan hurtigt og nemt fastslå nøjagtigt hvilken Sony mobil du har, ved enten at se et billede af telefonen, som du kan maile til os – eller du kan gi’ et kald og beskrive telefonen, så vi ved hvad vi har med at gøre. Uanset hvilken Sony mobil du har, har vi med garanti et batteri, der passer til.

Sony, Sony Ericsson, Sony Xperia – Hvad er op og hvad er ned?

En af grundene til, at det kan være svært at fastslå nøjagtigt hvilken telefon du ligger inde med, er at Sony har haft fingrene i en del forskellige navne og betegnelser gennem årene – ligesom de har haft samarbejde med det svenske selskab Ericsson, der, før Sony kom ind i billedet, også havde deres egen serie af mobiltelefoner. Sony købte dog sidenhen Ericssons andel, og dermed var Sony-Ericsson æren passé. Tilbage var Sony, der prøvede sig frem med flere forskellige modeller inden de for nogle år siden lancerede Xperia modellerne, der for alvor har været med til at diktere dagsordenen på mobiltelefon fronten. Xperia telefonerne er nytænkende, innovative og tilbyder alle sublime kameraer og gode batterier.

Selve historikken kan således godt være lidt forvirrende, når det gælder Sony mobiler, men uanset hvilken model du har, kan vi hjælpe dig med et nyt batteri til den.

Hvor længe kan et nyt Sony Xperia batteri holde strøm?

Det er meget forskelligt hvor lang tid et nyt Sony Xperia batteri kan holde strøm, da det selvfølgelig kommer an på batteriets overordnede beskaffenhed – altså de faktorer, der kendetegner det pågældende batteri. For det første er der forskel på den fysiske størrelse af de forskellige batterier til de forskellige Sony telefoner. Dermed er der også forskel på batterikapaciteten, da et større batteri selvsagt har plads til flere battericeller og dermed kan opnår en længere levetid. Dog har store batterier det også med at sidde i store telefoner. Typisk og helt generelt kan man dog sige, at et gennemsnitligt batteri til en Sony Xperia smartphone, kan holde strøm i ca. 2 dage – men det afhænger selvfølgelig af batteriets kapacitet (mAh) og hvordan du bruger telefonen. Det siger sig selv, at hvis du bruger din telefon til meget datakrævende opgaver som f.eks. streaming, videooptagelse, GPS eller video-opkald, så bruger du mere strøm end hvis du kun sender SMS’er og lige tjekker mailen i ny og næ. Men altså, som udgangspunkt kan du med en moderne Xperia smartphone med nyt batteri, forvente ca. to dages batterilevetid ved ”normalt” brug af telefonen.

Skal du have nyt batteri til din Sony Xperia?

Alle batterier taber gradvist deres evne til at holde strøm. Faktisk mister batterier ca. 15 % af deres kapacitet om året, hvilket er en hel del i telefonverdenen, hvor hver time tæller. Jo mindre tid du bruger på at lade din telefon op, desto mere sjov og glæde har du af den. Sony Xperia smartphones har – ligesom alle andre smartphones – også for vane at tabe kraften med tiden, hvorfor du måske synes, at din Sony Xperia telefon ikke rigtig kan holde strøm længere. I hvert fald ikke som den kunne førhen. Hvis du oplever det, bør du skifte batteriet. Dels fordi det er en træls bekymring at have hængende over hovedet; ”har jeg mon strøm nok?”, men også fordi et nyt Sony Xperia batteri fås til en rigtig god pris. Det er med andre ord muligt, at få optimeret sin mobil rigtig billigt – bare ved at skifte batteri i den.

Vi kan skifte dit Sony Xperia batteri for dig, og spare dig besværet

Moderne smartphones, og dermed også Xperia modellerne, er blevet utrolig kompakte og temmelig bøvlede at arbejde med. I gamle dage kunne man bare klikke bagsiden af sin telefon, tage batteriet ud, sætte et nyt i og voila, så var der skiftet batteri. Samlet arbejdstid; mindre end 60 sekunder. Sådan er det ikke længere. I dag er udskiftning af batterier og andre reservedele i smartphones blevet lidt mere teknisk, og hvis ikke man har mod på at kaste sig ud i en karriere som mobil-mekaniker, kan vi klare arbejdet for dig. Med vores professionelle mobilværksted, Mobildoktoren.dk, kan vi reparere- og skifte reservedele i alle smartphone. Og det gælder naturligvis også batteriet i din Sony Xperia (Eller Ericsson, for den sags skyld). Kontakt mobildoktoren for et godt tilbud på reparation af netop din smartphone.